Børnefri Forening i Odense er lavet til personer som enten ikke har børn eller ønsker børn eller voksne personer som har børn der er fløjet fra reden eller som dem med børn som ønsker et “frirum” af og til.
Hvad er formålet?
Vi er en gruppe mennesker, der ønsker at mødes og have det sjovt uden at snakken hele tiden falder på børn. Vi har intet imod børn, men vi vil gerne kunne være sociale uden at skulle lytte til historier om børns bedrifter. Vi tror på, at livet er til for at blive levet på mange forskellige måder, og at det at få børn er én af dem – men ikke den eneste.
Klubhuset åbner D. 2 Maj 2025
–
Dage
–
Timer
–
Minutter
–
Sekunder
Events og udflugter
Vi sørger for, at der altid er noget at lave. Forvent mindst fire arrangementer og udflugter om året, og har du gode idéer, er du altid velkommen til at dele dem. Kom forbi vores klubhus hver fredag og vær med til at skabe et aktivt og hyggeligt fællesskab.
OBS: Der er IKKE mødepligt HVER fredag, men hvis du har tid, så kig da forbi.
Åben hver fredag 19.00-22.00
Vores klubhus finder du centralt placeret i Odense, nemlig i kælderen på Bredstedgade 100. Hver fredag åbner vi dørene for vores medlemmer, hvor du kan nyde en afslappende stund med gode samtaler og hyggeligt selskab. Vi har altid kaffe og kolde drikkevarer klar, og du kan frit benytte vores udvalg af kort- og brætspil. Kom forbi og få en god snak med ligesindede!
Kun aktive og seriøse medlemmer
Vil du være en del af vores aktive fællesskab? Som medlem får du adgang til vores klubhus og mulighed for at deltage i spændende aktiviteter. Prisen for medlemskab er et årligt kontingent på 500 kr. (svarende til ca. 42 kr. måneden)
Disse midler sikrer, at vores klubhus kan drives og at vi kan arrangere spændende events. Når du melder dig ind, skal du acceptere vores vedtægter og reglement. Du vil modtage dit medlemskort efter betaling.
Årligt kontingent: 500 Kr. (skal betales for et år af gangen)
Skal du meldes ind?
Hvis du allerede ved at du vil meldes ind i vores forening, så beder vi dig om at udfylde vores formular og sende ind. Samtidig skal du huske at betale 1 års kontingent.